Digital sundhed i familien – digitalt kursus for forældre og pårørende
Få viden og konkrete redskaber til at sikre gode digitale vaner i familien.
Sammen med speciallæge Imran Rashid samt psykologerne Marie Brixtofte og David Madsen har vi skabt dette kursus til dig som forælder/omsorgsperson.
Få mere at vide om kurset lige herunder.
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du færdiggør købet.
Velkommen til kurset “Digital sundhed i familien"
Skærmene er blevet en fast følgesvend i vores hverdag, og de kan bruges til alverdens formål. De kan være vores hjælpere, der f.eks. holder os opdaterede, giver os ny viden, forbinder os med venner og familie eller gør det lettere at arbejde smartere.
Men de kan også stjæle vores tid, fokus og nærvær og påvirke vores trivsel negativt. Og desværre tyder undersøgelser på, at det i stigende grad er det, der sker – ikke mindst for vores børn og unge.
Derfor har vi skabt dette digitale kursus til dig som forælder, så du kan hjælpe dit barn til en sund digital balance, hvor det er barnet, der tager styringen over skærmen og ikke omvendt. Kurset er skabt sammen med speciallæge Imran Rashid samt psykologerne Marie Brixtofte og David Madsen.
Med kurset får du bl.a.:
- Inspiration til at skabe gode rammer for skærmbrug
Du lærer at skabe tydelige, kærlige rammer for skærmbrug, så hverdagen bliver mindre præget af diskussioner og dårlig samvittighed - Viden om, hvordan skærme påvirker børn og unges hjerner, søvn og trivsel
Du får indsigt i, hvorfor skærme kan virke så dragende, og hvordan du kan støtte dit barn i at finde balancen mellem det online og offline liv - Konkrete redskaber til at styrke sunde vaner i familien
Du får praktiske idéer til fælles aftaler, digitale pauser og aktiviteter, der skaber nærvær og fællesskab - Redskaber til god dialog om digitale vaner
Du får inspiration til, hvordan du kan tale med dit barn om skærme uden at skabe modstand - Større bevidsthed om dine egne vaner
Du bliver klogere på, hvordan dine egne skærmvaner påvirker familien, og hvordan små justeringer hos dig selv kan smitte positivt af på resten af familie
Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge dette kursus på. Du kan tage lektionerne i den rækkefølge, der passer til dine behov og interesser, og vende tilbage til de oplæg, der gjorde allerstørst indtryk på dig, igen og igen.
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du færdiggør købet.
Her er dit liv i prikker...
Se den lille tankevækkende film om, hvordan du bruger dit liv – sådan når det hele sættes lidt på spidsen
Hvordan bruger du dine prikker?
I cirkeldiagrammet ses tallene fra filmen “Dit liv i prikker” plottet ind. Når man ser tallene sat så konkret op, bliver det tydeligt, hvordan de små daglige gøremål kan vokse sig enorme set over et helt liv.
Filmen giver måske anledning til at overveje dine egne prioriteringer: Hvad vil du egentlig gerne have, at dine prikker skal bruges på? De fleste gøremål kan vi ikke ændre meget på – vi skal jo i skole, sove, spise, børste tænder osv. Men det kan være værd at reflektere over, hvordan man kan skabe en bedre balance og bruge sin tid på det, der virkelig betyder noget.
Kunne nogle af timerne foran skærmen i stedet bruges på at være sammen med familie og venner, dyrke en hobby – eller blot finde mere ro og nærvær i hverdagen?
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du færdiggør købet.
Over 16 år foran en skærm – en tanke, der sætter tingene i perspektiv. Med dette kursus inviterer vi dig til at finde balancen, så det digitale kan være en del af livet, uden at tage pladsen fra relationer, drømme og oplevelser, der betyder noget.
Lektionsoverblik
Lektion 1: Bevidst og ubevidst adfærd
Her får du indsigt i, hvordan hjernens opbygning former vores adfærd, og hvorfor vi ofte handler automatisk uden at tænke over det.
Lektion 2: Vaner, viljestyrke og impulskontrol
Her lærer du, hvordan vaner dannes, og hvordan viljestyrke og impulskontrol kan styrkes, så børn og voksne får lettere ved at styre deres digitale vaner.
Lektion 3: Er det os selv eller skærmen, der styrer?
Her får du forståelse for, hvordan smartphones både kan være nyttige redskaber og samtidig lokke os til at bruge mere tid, end vi egentlig ønsker.
Lektion 4: Sådan fanger og fastholder teknologi vores opmærksomhed
Her får du viden om de psykologiske mekanismer, der gør, at teknologi fastholder vores opmærksomhed, og hvordan du kan bruge den viden til at skabe balance i familien.
Lektion 5: Informationskaos og digital manipulation
Her lærer du, hvordan store informationsmængder og manipulation påvirker vores tanker og følelser, og hvordan familien kan skabe mere ro og overskud.
Lektion 6: Om hormoner
Her bliver du klogere på, hvordan hormoner styrer kroppens reaktioner, og hvordan digitale medier kan påvirke søvn, humør og stressniveau.
Lektion 7: Om hjernen
Her ser vi på hjernen ud fra et biologisk perspektiv og undersøger, hvordan dens funktioner påvirker og påvirkes af skærmbrug, og hvorfor det kan udfordre koncentration og følelser.
Lektion 8: Søvn
Her lærer du, hvorfor søvn er afgørende for børn og unges udvikling, og hvordan skærme kan forstyrre søvnen og skabe uro.
Lektion 9: Motion og fysisk samvær
Her får du indsigt i, hvordan skærmbrug kan påvirke børn og unges fysiske aktivitet og sociale samvær, og hvorfor kroppen og nærværet er vigtige for sund udvikling.
Lektion 10: TikTok-hjerner
Her undersøger vi sammenhængen mellem overdreven skærmbrug og ADHD-lignende symptomer, og vi ser på, hvad det betyder for børns evne til at koncentrere sig.
Lektion 11: Menneskelige behov
Her lærer du om de grundlæggende behov, børn og unge har for at kunne overleve, trives og udvikle sig, og hvordan digitale medier kan støtte eller udfordre disse behov.
Lektion 12: Selvværd, selvtillid og skam
Her får du viden om, hvordan børn og unges selvværd er under pres i en digital tidsalder, og hvordan du kan støtte dit barn i at tro på sig selv og egne evner.
Lektion 13: Kedsomhed og andre ubehagelige følelser
Her undersøger vi, hvorfor det er blevet sværere at rumme kedsomhed og ubehagelige følelser, og hvordan skærme ofte bruges til at dulme dem i stedet for at lære at håndtere dem.
Lektion 14: Gaming som psykisk diagnose
Her ser vi på, hvornår gaming og sociale medier kan fylde så meget, at det går ud over søvn, skole og relationer, og hvordan du som forælder kan opdage tegnene i tide.
Lektion 15: Sociale fællesskaber: online og offline
Her får du indsigt i, hvordan børn deltager i fællesskaber både online og fysisk, og hvorfor det er afgørende, at de også mødes ansigt til ansigt.
Lektion 16: Forældre som forbilleder
Her undersøger vi, hvordan forældre og andre voksne fungerer som rollemodeller, og hvilken betydning det har for børns digitale vaner og liv.
Lektion 17: Forældreaftaler i klassen
Her lærer du, hvordan fælles aftaler mellem forældre kan skabe tryghed og sammenhold. Vi ser også på, hvordan digitale medier kan komme til at fungere som et fælles tredje, uden nødvendigvis at skabe ægte fællesskab mellem børnene.
Lektion 18: Skærme og ufrivilligt skolefravær
Her ser vi på ufrivilligt skolefravær som et komplekst fænomen med mange årsager, og vi undersøger, hvilken rolle digitale medier kan spille i det samlede billede.
Lektion 19: Gambling i gaming
Her lærer du, hvordan spil kan indeholde elementer, der minder om gambling, og hvordan belønningsmekanismer og virtuelle valutaer kan påvirke børns spiladfærd.
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du færdiggør købet.
Vi ved, at et overforbrug af smartphones, sociale medier og videospil kan ændre børn og unges hjerner på samme måde som et misbrug af andre vanedannende stimulanser.
– Marie Brixtofte
Målgruppe
Forældre, pårørende og andre private betydningsfulde voksne i børn og unges liv.
Kurset bygger på uddannelsen Certificeret vejleder i digital sundhed, som er udviklet til fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Derfor vil du i nogle fagoplæg opleve, at underviserne omtaler uddannelsen eller taler direkte til en faglig målgruppe. Indholdet er dog i lige så høj grad relevant for dig som forælder, pårørende eller anden betydningsfuld voksen i børns og unges liv. Til forældreudgaven har underviserne selv udvalgt de oplæg, som også giver mening i en privat og familiemæssig sammenhæng.
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du færdiggør købet.
Undervisere
Imran Rashid, David Madsen og Marie Brixtofte.
Speciallæge i almen medicin
Imran Rashid
Imran Rashid er speciallæge i almen medicin, tech-iværksætter, it-iværksætter, sundhedsfaglig direktør samt stifter af Sund Digital ApS. Desuden er han foredragsholder og forfatter til bl.a. bøgerne “SLUK”, “Offline” og “Mærkbarhed” samt medforfatter til bogen “Skærmsund – en 4-ugers guide til sundere skærmvaner i familien”.
Imran har specialiseret sig i, hvordan teknologi påvirker menneskets mentale, fysiske og sociale trivsel. Hans mål er at skabe større kendskab til og forståelse af forskellen på bevidst og ubevidst brug af teknologi samt at få skabt og udbredt de redskaber, der kan hjælpe med at få udviklet sundere digitale vaner – til gavn for den enkelte person, familier, virksomheder og samfundet.
Denne uddannelse er et af disse redskaber.
Læs mere om Imran Rashid her.
Autoriseret psykolog
David Madsen
David Madsen er autoriseret psykolog med efteruddannelse i bl.a. Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og hjælper mennesker med udfordringer relateret til bl.a. computerspilsafhængighed og SoMe-afhængighed. David er annekteret af Kulturministeren til medierådet for børn og unge og har været inde over STUK’s anbefalinger for skolers brug af digitale teknologier.
David er en ofte anvendt ekspert ifm. digital dannelse blandt unge og i forholdet mellem digitalt og analogt liv. I kraft af sit daglige virke med arbejdet med udfordringer relateret til computerspils- og SoMe-afhængighed har David enorm indsigt i de mekanismer, der skaber fastholdelse og afhængighed, og hvad der skal til for at skabe balance digitalt og analogt – og ikke mindst hvordan vi kan hjælpe børn og unge til det.
Læs mere om David her.
Autoriseret psykolog
Marie Brixtofte
Marie Brixtofte er autoriseret psykolog, økonom, politiker samt foredragsholder og forfatter.
Marie har speciale i misbrug, afhængighed og nærværsvigt og er optaget af, hvordan skærme påvirker os og vores sociale relationer. Hun rådgiver bl.a. i, hvordan mennesker skal håndtere digital afhængighed, og hvordan skoler og dagtilbud kan blive mere analoge.
Marie deler bl.a. ud af sin viden om, hvad misbrug og afhængighed gør ved børn og unge, og hvordan fagprofessionelle bør navigere i og håndtere digital afhængighed.
Forfatter til bøgerne “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, “Kun når det regner” og medforfatter til “Ti trin ud af psykisk vold” og “Skærmsund – en 4-ugers guide til sundere skærmvaner i familien”.
Læs mere om Marie her.
Praktisk
Du køber adgang til kurset på denne side. Vi godkender din tilmelding hurtigst muligt – ofte inden for 1 arbejdsdag. Når din tilmelding er godkendt, får du automatisk adgang til kurset.
Du har adgang til kurset i 2 år fra købsdato. Anbefalet browser: Google Chrome.
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du færdiggør købet.
