Uddannelsen består af 4 moduler samt et redskabsmodul:
Modul 1: Homo Digitalis giver viden om mennesket i en digital verden. Du bliver bl.a. klogere på hjernens opbygning, bevidsthed og vaner, adfærdsdesign, opmærksomhedsøkonomi samt digital forurening og manipulation.
Modul 2: Biologi giver viden om, hvordan digitale teknologier påvirker vores biologi. Du bliver bl.a. klogere på neurobiologi, stimuli og superstimuli, hormoner, betydningen af psykiske og sociale stimuli samt nutidens “TikTok”-hjerner.
Modul 3: Psykologi giver viden om, hvordan digitale teknologier påvirker vores psyke. Du bliver bl.a. klogere på behov, forandringspsykologi, tilknytning, følelseshåndtering, digitale mediers påvirkning af småbørn samt gaming og sociale medier som årsag til stress, angst og depression.
Modul 4: Relationer giver viden om, hvordan digitale teknologier påvirker vores sociale relationer. Du bliver bl.a. klogere på online og offline fællesskaber, cybermobning, grooming, forældrenes ansvar, skolevægring og digital kultur.
Modul 5: Redskaber samler alle de redskaber, der er blevet præsenteret på uddannelsen, så du nemt kan finde og anvende dem i arbejdet som vejleder i digital sundhed.
Mere viden: Tillægslektioner udvider din viden om digital sundhed med nye vinkler og aktuelle temaer fra flere af landes førende eksperter. Denne nye aktuelle viden styrker dit løbende arbejde med børn og unge i en digital hverdag.
